Af Nicklas Skovby

26. april 2017

Hvad betyder det egentligt for prisen på din bilforsikring, om du rapporterer skader på din bil til forsikringsselskabet?

Ikke så meget, hvis du er i 20’erne. Men en del, hvis du er over 35 år.

Så hvis du har præstereret at køre skadefrit de seneste seks år (hos mange selskaber er tre år nok), er over 35 år og ikke lige har fået tjekket prisen på din forsikring for nylig, så gør det nu. Der kan være mange penge at hente!

Der er penge at spare på at køre skadefrit – men mest for de ældre bilister

I Comparo Indblik har vi sammenlignet gennemsnitspriserne på forsikringer for bilister, der oplyser, at de har haft nul skader, og priserne for bilister der oplyser at de har haft 1-3 skader, indenfor de sidste seks år. Se tallene fra Comparo Indblik 2017 her

Og tendensen er tydelig: Hvis du er over 35 år, er der mange penge at spare på bilforsikringen, hvis du kører uden skader – gennemsnitligt 15% for en 35-årige og over 20% for bilister over 40 år.

De unge får ingen besparelser af at undgå skader

Er du mellem 18 og 28 år er der derimod kun omkring 4% at hente på at undgå skader: En 21-årig der har nul skader betaler gennemsnitligt 20.500 kroner for en forsikring, hvis han har kørt uden skader, og 21.500 kroner, hvis han har haft skader.

At unge mennesker ikke bliver belønnet i lige så høj grad som ældre bilister, skyldes sandsynligvis at forsikringsselskaberne vurderer, at risikoen for at urutinerede bilister får skader er så forholdsvist høj, at de indregner plads til skader i prisen.  Prisen for 29-30-årige lægger sig mellem de yngre og de ældre – de sparer 8% hvis de undgår skader: En 30-årig betaler i snit 10.500 hvis han har haft skader, og 9.500 hvis han ikke har.

For alle bilister – både de nye og de garvede – gælder disse tips til at få prisen ned:

Bliv medlem af de rigtige klubber

18-29-årige kan nøjes med halv pris, og bilister over 30 år kan skære mellem en tredjedel og en fjerdedel af prisen, hvis de er medlem af organisationer, der har indgået rabat-aftaler med udvalgte forsikringsselskaber.

Køb en lille, nyere brugt bil, så billigt som muligt

For eksempel er det gennemsnitligt 37% billigere at kaskoforsikre en bil fra 2012 – det koster 10.000 kr. – end en bil fra 1996 – det koster 16.000 kr.

I Comparo Indblik 2017 kan du læse mere om, hvad der påvirker prisen på din bilforsikring.

Husk at sammenligne priser engang imellem, så du sørger for altid at få den bedste pris på din bilforsikring.

Hvad nu?

Tast dine oplysninger ind i vores prissammenligner på: www.comparo.dk

Så henter vi 20-30 priser til dig fra et bredt og repræsentativt udsnit af forsikringsselskaberne. Sandsynligvis vil du få priser der varierer med mange tusinde kroner, og derfra kan du vælge hvilke forsikringsselskaber du vil være kunde hos.

Ha’ en god dag,

Nicklas,

Comparo

Det betaler sig at sammenligne