Comparo persondatapolitik

Her finder du en oversigt over, hvorfor og hvordan Comparo indsamler og behandler dine persondata, samt dine rettigheder i forbindelse med behandlingen.

Formål med at indsamle personoplysninger når du besøger www.comparo.dk
Vi indsamler automatisk oplysninger om dig og din brug af www.comparo.dk, når du besøger siden. Dette er for eksempel oplysninger om din IP-adresse, hvilken type browser du bruger, hvilke sider du besøger, hvilke links du aktiverer og generelt hvordan du bevæger dig rundt på hjemmesiden og hvordan du bruger den.
Formålet er at optimere brugeroplevelsen og hjemmesidens funktioner samt at kunne registrere hvor lang tid besøgende er på Hjemmesiden, og for at kunne vise dig relevant information.
Retsgrundlaget for behandlingen er Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejningsreglen)
Læs i øvrigt vores cookie-politik her, hvor du også kan rette i dine cookie-samtykker

Formål med at indsamle personoplysninger når du besøger skriver dig op til nyhedsbrev eller andre marketing-mails gennem en af Comparos platforme
Vi indsamler oplysninger om din e-mail, samt andre oplysninger, som du selv vælger at give os, bortset fra eventuelle følsomme oplysninger.
Formålet med behandlingen er at kunne kommunikere med dig, for at yde dig den service, du ønsker.
Retsgrundlaget for behandlingen er dit udtrykkelige samtykke som du afgiver, når du skriver dig op til marketingaktiviteter.
Du kan altid afmelde marketing fra Comparo ved at følge afmeld-linket i bunden af vores e-mails.

Formål med at indsamle personoplysninger når du som privatperson eller kontaktperson for en virksomhed/organisation/ forening, har spørgsmål eller kommunikerer med Comparo i øvrigt
Vi indsamler oplysninger om dit navn, din e-mail, hvilken virksomhed/institution/forening du repræsenterer samt andre oplysninger, som du selv vælger at give os, bortset fra eventuelle følsomme oplysninger, og dit spørgsmål/indhold af henvendelse.
Formålet med behandlingen er at svare på spørgsmål eller kunne kommunikere med dig i øvrigt for at yde dig den service, du ønsker.
Retsgrundlaget for behandlingen er Databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejningsreglen).

Comparos persondatapolitik betyder blandt andet at vi:

  • Kun indsamler de oplysninger vi skal bruge, for at levere den service brugeren har tilmeldt sig, og kun til specifikke og erklærede formål.

  • Ikke deler personfølsomme oplysninger med tredjepart, uden brugerens eksplicitte samtykke.

  • Anonymiserer personoplysninger, der bruges til statistik.

  • Har implementeret de it-sikkerhedsforanstaltninger, der efter vores vurdering er sædvanlige og nødvendige, for at beskytte oplysningerne mod uvedkommendes indtrængen og data-lækager.

  • Fører skarp kontrol med, at kun ansatte med særligt behov for og træning i håndtering af persondata, har adgang til disse.

  • Sletter personfølsomme oplysninger fra vores database automatisk tre år efter en brugers sidste aktivitet, eller hvis brugeren beder om det.

Indsamling af personoplysninger i Comparo appen:

Formål med at indsamle personoplysninger når du bruger Comparo appen
Comparo indsamler personoplysninger fra brugere af vores forsikringsapp, med det formål at kunne behandle alle aspekter af den enkelte forbrugers personlige forsikringsforhold. Oplysningerne behandles desuden for at kunne udarbejde vejledende analyser af det danske forsikringsmarked, baseret på anonymiserede udtræk af data.

Hjemmelsgrundlaget for behandlingen
Grundlaget for behandling er brugerens anvendelse af appen, godkendelse af brugerlicensaftalen, samt eventuelle specifikke samtykker.

Modtagere eller kategorier af modtagere af oplysningerne
Personoplysningerne behandles af den dataansvarlige, Comparo, samt databehandlere og underdatabehandlere. Alle behandlere af personoplysningerne er kontraktuelt forpligtet til at overholde EU’s dataforordning og har underskrevet relevante databehandleraftaler. Se vores aftaleoversigt her.

En bruger kan kræve at se dokumentation for indgåede aftaler om behandling af persondata mellem Comparo A/S og databehandlere og underdatabehandlere. Brugeren kan ikke kræve at se selve aftalen, og brugeren har kun krav på dokumentation om aftaler der vedrører persondatabehandling, ikke aftaler der vedrører andre aspekter af samarbejdet mellem Comparo og samarbejdspartnere.

Dine rettigheder i forbindelse med databehandlingen

En bruger kan til enhver tid:

  • Trække sine samtykker tilbage.

  • rettet eller slettet sine oplysninger, i henhold til Comparos oplysningsforpligtelser

  • Få indsigt i, hvilke oplysninger vi har registret om brugeren, og med hvilket formål vi behandler disse.

  • Få dokumentation for, at personoplysninger er rettet.

  • Få dokumentation for, at personoplysninger er slettet.

  • Få de oplysninger Comparo har registret om brugeren udleveret, i et lettilgængeligt elektronisk format.

Kontakt support@comparo.dk eller skriv til Comparo i appen under ”Beskeder”, hvis du har spørgsmål til behandling af persondata.

Hvordan vi behandler persondata indsamlet i Comparo appen

Comparo behandler oplysninger om brugerens forsikringsforhold, herunder personlige oplysninger, i det omfang det er nødvendigt for at kunne levere vores services. For at kunne fremvise en brugers personlige forsikringspolicer i appen – hvilke personer eller ejendomme der er dækket af forsikringen – registrerer vi således de oplysninger der står i policerne. Comparo indhenter eksplicit samtykke fra brugeren til at behandle de forsikringspolicer, brugeren opretter i appen.
Hvis en bruger ønsker at indhente tilbud på forsikringer, deler Comparo nødvendige oplysninger om brugerens forsikringsforhold, herunder personlige forhold, med de forsikringsselskaber Comparo samarbejder med. Hvis brugeren for eksempel skal have en forsikring på hus eller indbo, skal vi kende ejendommens adresse, og hvis brugeren skal have tilbud på en ulykkesforsikring skal vi kende alder og arbejdstitel på den person, der skal forsikres. Comparo formidler kun brugerens oplysninger til forsikringsselskaberne, hvis brugeren giver sit udtrykkelige samtykke hertil.

Comparo behandler brugeres personlige oplysninger i forbindelse med marketing og aktiviteter der ikke er direkte relateret til brugen af Comparos services, som for eksempel modtagelse af nyhedsbreve med informationer om Comparos aktiviteter og nyheder fra forsikringsbranchen, m.v. Comparo beder om udtrykkeligt samtykke til marketingaktiviteter.

Comparo behandler også persondata i forbindelse med målrettede undersøgelser og konkurrencer, eksempelvis undersøgelser om en bestemt brugergruppes holdning til forskellige forsikringsprodukter.

Comparo behandler desuden oplysninger til statistisk brug. Disse oplysninger er anonymisererede og renset for information der kan henføres til konkrete personer eller husstande.

Comparo anvender cookies på www.comparo.dk. Læs vores cookie-politik her.

Sådan fungerer Comparo appen

  1. Når du har indtastet dine oplysninger og hentet dine forsikringspolicer ind i Comparos app – i de fleste tilfælde ved hjælp af NemID – har du fuldt overblik over dine forsikringer. Når du ønsker at modtage tilbud på dine forsikringer fra de forsikringsselskaber, Comparo samarbejder med, vælger du ”Indhent tilbud” i appen.
  2. Herefter sendes den eller de forsikringstyper du ønsker et tilbud på, i udbud på vores bud-platform, hvor de forsikringsselskaber, der er samarbejdspartnere med Comparo, kan byde på dine forsikringer. Kun Comparos samarbejdspartnere har adgang til bud-platformen, og vi viser kun de oplysninger der er nødvendige for, at forsikringsselskaberne kan give dig et relevant tilbud på dine forsikringer.
    Læs her, hvem vi samarbejder med.
  3. Vores samarbejdspartnere bliver bedt om at give dig et forsikringstilbud med en dækning, der ligner din nuværende forsikring. Da alle selskaber har forskellige dækninger, vil der som oftest være nogle forskelle mellem, hvad du har i dag, og hvad du får hos et andet selskab. Du bør derfor altid læse ”det med småt”, altså detaljerne i forsikringsbetingelserne, før du accepterer et tilbud.
  4. Forsikringsselskaberne har to arbejdsdage til at give et bud på dine forsikringer. Du kan i appen følge med i, hvor mange der har givet tilbud og du kan løbende gå ind og se de tilbud, der er afgivet.Når bud-perioden er slut, får du en notifikation.
  5. Du kan enten acceptere et tilbud, baseret på de bud forsikringsselskaberne afgiver, direkte i appen, eller bede udvalgte selskaber om at kontakte dig, for yderligere dialog.
  6. Når du har accepteret et tilbud, foregår opsigelse af dine eksisterende forsikringsaftaler automatisk.
  7. Du kan i appen vælge at bede dit nye selskab tilmelde betalingen til PBS.
  8. Du modtager enten din nye forsikringspolice direkte i appen, i en e-mail fra dit selskab og/eller i din brugerprofil på selskabets hjemmeside. Hvis du modtager din nye police på selskabets hjemmeside eller i en e-mail, skal du huske selv at uploade den til Comparo appen, så du altid har den lige ved hånden. Se hvordan her: comparo.dk/faq

Spørgsmål til hvordan appen virker?
Se vores video om, hvordan appen virker her.
Læs “Ofte stillede spørgsmål” om appen her.
Skriv til os i appen eller på support@comparo.dk