Af Morten Stengaard, CEO

Forsikringsbranchen er en af de sidste store, forbrugervendte brancher, der endnu ikke har oplevet de positive omvæltninger, som digitalisering og gennemsigtighed har bragt til andre traditionsbundne brancher. Den forandring kommer nu, med Comparo.

På forsikringsmarkedet har der ikke været et MobilePay eller Momondo til at gentænke den måde, forbrugere og branche mødes på.

Den type forandring kan komme to steder fra: Indefra, som med MobilePay, eller udefra, som med Momondo.

MobilePay-eksemplet, hvor en stor aktør som Danske Bank indefra midten af en konservativ branche har udviklet en revolutionerende løsning, som også kommer kunder fra konkurrerende selskaber til gode, er i høj grad mere undtagelsen end reglen. For det er en svær disciplin for etablerede selskaber at arbejde på tværs af deres branche, og dermed på tværs af andre forretningshensyn.
Momondo-eksemplet, hvor en ekstern aktør har friheden til at gå utraditionelt til værks, er mere naturlig. Det er oftest udefrakommende aktører, der er tilstrækkeligt agile og kombinerer teknologi med branchekendskab, som er i stand til at levere opbruddet og nyskabelserne.

Comparos indgangsvinkel til forandring i forsikringsbranchen er brugervenlighed. Vi har udviklet en løsning der giver en brugeroplevelse på forsikringsområdet, som matcher de brugeroplevelser danskerne møder, når de handler, søger informationer og træffer valg, på de fleste andre områder af deres hverdag anno 2017.

finanskvarter, illustration af forsikringsmarkedet

Problemet, der skal løses

Vi synes, der er ét stort problem, på det danske forsikringsmarked, når vi ser på det fra kundernes synspunkt – og det er manglende brugervenlighed. Det kommer til udtryk på to fronter:

Forbrugerne mangler overblik over det, de allerede har:

Papirer der falder på gulvet

De færreste kan på stående fod svare på, hvor stor deres indbosum er, om tandskade er med i dækningen, og hvad vilkårene for mistet bagage er, i rejseforsikringen. De fleste har heller ingen anelse om, hvad de betaler for deres forsikringer.

Som forbruger er det op ad bakke at få hurtigt overblik over sine forsikringer – især hvis man har dem i flere selskaber. Det er ikke noget, man lige får på 15 minutter, en tirsdag aften.

Hvis man er struktureret, har man måske sine policer printet ud og sat ind i et ringbind, som man så kan bladre igennem, når man skal finde ud af, hvordan man er dækket. Ellers kan man logge ind på sin kundeprofil på selskabets hjemmeside, for at finde sin police. Hvis nogle af husstandens forsikringer er tegnet af den anden voksne i familien, skal man lige have fat i dem og deres NemID, får at få oplysninger på de forsikringer, der står i deres navn. Man kan nemlig ikke se den indbo-, hus– eller rejse-forsikring der dækker husstanden, hvis man ikke selv har tegnet den.

Hvis man så også vil vide hvad man betaler, skal man lige en tur forbi sin og samleverens netbank eller e-Boks, for at se hvad man hoster op med årligt.

(Psst: Sandsynligvis dobbelt så meget som man tror…)

Forbrugerne har svært ved at vurdere de tilbud, de får:

Hånd udstrakt til håndtryk

Den anden hurdle opstår, når man skal ud og købe nye forsikringsprodukter, og skal finde ud af, hvad man har brug for, hvor man får det henne, og hvad det bør koste. Det er en jungle. Forsikringsprodukter er skruet sammen på lige så mange måder, som der er forsikringsselskaber (der er cirka 70 i Danmark…).

Og hvis man som forbruger forsøger at tage kritisk stilling til produkterne hos konkurrerende selskaber, bliver man druknet i kompleksitet og usikkerhed af forsikringssælgere, der på klassisk vis fremhæver egne produkters fortræffeligheder og konkurrenternes svagheder, uden at man som lægmand har særlig stor mulighed for at vurdere, hvad der er  relevant for en selv.

Til sidst ender man med at lukke øjnene og vælge, baseret på mavefornemmelse – og i håb om, at man har ramt rigtigt i sit valg af selskab og dækning, den dag forsikringen skal vise sit værd.

Løsningen på problemet

Derfor har vi i Comparo lige lanceret en app, designet til forbrugerne, som vi tror på, vil gøre det lettere, at være forsikringskunde i Danmark.

Vi giver vores brugere overblik over alle deres forsikringer – ligegyldigt hvilket selskab de er kunde hos, og ligegyldigt, om det er en forsikring de selv eller deres samlever har tegnet.

Med appen kan brugeren altid se, hvordan de er dækket, og hvad de betaler for deres forsikringer. Samtidigt giver vi brugerne hurtig adgang til at indhente tilbud på deres forsikringer, og gør det let at sammenligne de personlige tilbud, der kommer ind.

Læs mere om appen her
app-skærm med tilbud på bilforsikring

Comparos rolle i forsikringsbranchen

Vi er ikke forsikringsbranchens modstander – og vores app er ikke kun til gavn for forbrugerne.

Vi er en samarbejdspartner, der puffer lidt til branchen, så den kommer med ind i det 21. århundrede – og vi skaber også forretning for branchen.De selskaber vi samarbejder med, om at kunne give vores brugere gode tilbud på deres forsikringer, er selskaber, der er agile og progressive. Selskaber, som kan se, at det er uundgåeligt at der sker noget i branchen, og som gerne vil være med fra starten.

Selskaberne får mulighed for at udvælge de kundeprofiler, der passer til deres forretning – og brugerne slipper for at skulle igennem en flom af salgssnak: Selskaberne må nemlig først sende brugeren tilbud, når brugeren sender sine forsikringer i udbud – og selskaberne må først indgå i dialog med brugeren, hvis brugerne aktivt beder om at blive kontaktet, for at få yderligere information om det konkrete tilbud, selskabet har afgivet.

Comparos rolle overfor forbrugerne

Comparo er ikke et forsikringsselskab, og vi rådgiver ikke om forsikringsprodukter. Vores rolle er, at skabe overblik for forbrugerne. Forsikringer er ikke det, mennesker drømmer om at hygge sig med, når dagens andre opgaver er overstået. Det er ikke et sexet produkt.

Men det er en nødvendig del af enhver husholdning. Og det er også en forholdsmæssigt stor udgiftspost, i mange hjem. Derfor er det ikke noget, man som forbruger kan slippe afsted med at ignorere.

Med vores løsning håber vi at fjerne frustrationerne omkring forsikringer. Vi regner ikke med, at det bliver et nyt party trick at kunne sine forsikringer udenad, men vi håber på at skære besværet væk, og gøre det overkommeligt at have styr på sine forsikringer.

Vi siger ”Comparo – dine forsikringer, lige ved hånden”

For det er sådan det bliver for vores brugere: Når du har alle dine forsikringsoplysninger liggende på din telefon, kan du lynhurtigt lige tjekke det med erstatning for mistet bagage, mens du står i lufthavnen i Rom, og det med tandskaden, mens du står hos tandlægen, som gerne vil lave for en milliard kroner reparationer i munden på dig…

Ha’ en god dag,
Morten Stengaard

Comparo – dine forsikringer, lige ved hånden