Comparo Indblik 2017 – hvad påvirker prisen på din bilforsikring?
Comparo Indblik 2017 giver en indikation af, hvad det er der påvirker prisen på bilforsikringer for privatpersoner, på tværs af de forsikringsselskaber der tilbyder bilforsikringer på det danske marked.
Med op mod 50 forskellige forsikringsselskaber på det danske marked er det et stort arbejde for den enkelte bilejer at gennemskue, hvilke forsikringsselskaber der kan tilbyde de bedste vilkår. Og hvad det er der gør, at nogle kan få en billig forsikring, mens andre må betale dyrt.
Vi ser på hvad bilejerens alder, erfaring, bopæl og skadehistorik betyder for prisen, og på andre faktorer som bilens størrelse, alder og nypris, til- og fravalg af kasko, samt medlemsrabatter.
Tallene i Comparo Indblik 2017 er baseret på en halv million søgninger på Comparo.dk i perioden 2015/2016.
Læs mere om vores metode og hvad Comparo Indblik 2017 bygger på.
Comparo Indblik – hele sandheden om bilforsikringer?
Nej. Comparo Indblik 2017 udgør ikke den endegyldige sandhed om det danske bilforsikringsmarked.
Comparo Indblik 2017 giver en indikation af, hvilke parametre der påvirker prisen på bilforsikringer for privatpersoner, på tværs af de forsikringsselskaber der tilbyder bilforsikringer på det danske marked.
Med op til 50 forskellige forsikringsselskaber på markedet er det et stort arbejde for den enkelte forsikringstager at gennemskue, hos hvilke selskaber han eller hun kan opnå de bedste vilkår. Der er stor forskel på, hvilke typer kunder forsikringsselskaberne er interesserede i, og hvem der tilbydes fordelagtige vilkår, og derfor er det kun muligt at sammenligne selskabernes priser for helt specifikke kundeprofiler.
Uigennemsigtigheden på markedet gør det svært for forbrugerne at træffe kvalificerede valg, og sammenligne sig med andre forsikringstagere. Uigennemsigtigheden er også en væsentlig årsag til, at bilforsikringsområdet er fuld af myter og formodninger – eksempelvis om, hvad bilistens alder og adresse betyder, for prisen på den forsikring han eller hun kan få.
Fordi selskabernes priser ikke umiddelbart kan sammenlignes, eftersom de hver især fokuserer på at gøre sig attraktive overfor forskellige kundegrupper, har vi ikke lavet oversigter over, hvilke selskaber der er billigst, dyrest, bedst eller dårligst.
I Comparo Indblik 2017 kigger vi i stedet på formodninger og myter, og forsøger at be- eller afkræfte dem. Og vi sætter ord, tal og procenter på generelle tendenser for bilforsikringstagere i Danmark.
Vi kigger udelukkende på prisforhold, og ikke på dækningsforhold, fordi bilforsikringers dækning ikke adskiller sig nævneværdigt fra selskab til selskab.
Hvor kommer vores tal fra?
Tallene i Comparo Indblik 2017 er baseret på en halv million af de prissøgninger, der er foretaget på Comparo.dk i perioden 2015/2016.
Hver måned søger tusindvis af danskere på comparo.dk for at finde ud af, hvad det vil koste dem at købe en bilforsikring.
Brugerne indtaster oplysninger om deres biler (mærke, model, årgang, værdi) og om sig selv (bilisterfaring, alder, adresse, kørte kilometer per år, skader).
Ud fra de oplysninger brugerne taster ind, henter vores robotter priser og dækning fra langt de fleste danske forsikringsselskaber. De priser vi henter, er baseret på de oplysninger selskaberne lægger på deres hjemmesider, og er derfor de samme som brugerne ville finde frem til, ved at gå ind på siderne en efter en, og indhente priser fra det enkelte selskab.
Resultaterne af disse søgninger udgør datagrundlaget for tallene i denne gennemgang.
Hvilke tal bruger vi?
De tal vi offentliggør er gennemsnittet af de søgninger der er foretaget på en given forespørgsel.
Det vil sige, at et tal som ”gennemsnitsprisen for bilforsikringer for 30-årige” er beregnet ud fra alle de søgninger der er foretaget på comparo.dk for 30-årige, på tværs af oplysninger om deres biler (model, årgang, værdi) og om sig selv (bilisterfaring, alder, adresse, kørte kilometer per år, skader).
Dermed vil tallene sjældent kunne overføres direkte til konkrete forsikringstagere. De giver kun en indikation af, hvilke forhold der påvirker priser i positiv eller negativ retning.
Vi afrunder priser til nærmeste 500 kroner og procenter til nærmeste hele tal.
Vi trækker resultater for minimumspris, maksimumspris, median og gennemsnit, og bruger gennemsnitsprisen i vores offentliggjorte materiale.
Resultaterne er renset for såkaldte outliers – afvigelser der skævvrider statistikken. Det vil sige, at der i databehandlingen er taget højde for statistiske udsving og ujævnheder som følge af et datagrundlag, der er for spinkelt til, at man med rimelighed kan udlede og konkludere på basis af dem.
Ekstradækninger
Hvor vi specifikt sammenligner prisen på henholdsvis ”ansvar uden kasko” og ”ansvar med kasko”, har vi ekskluderet ekstradækninger – det vil sige ”førerdækning”, ”fastpræmie”, ”udvidet glasdækning”, ”reduceret selvrisiko” og ”vejhjælp”.
I det øvrige materiale indgår ekstradækninger i det omfang, brugerne aktivt har tilvalgt dem på comparo.dk
Medlemsskaber
De søgeresultater vi udregner data fra, er inklusive de rabatpriser nogle forsikringsselskaber giver til medlemskaber af interesseorganisationer og fagforeninger. Mange af disse rabatter er opnåelige for langt de fleste danskere, fordi de er knyttet til organisationer, de fleste kan blive medlem af.
Det drejer sig for eksempel om FDM og de fleste af landets fagforeninger.
Som det ses i en separat sektion af analysen (*”Info 2: Medlemsskaber”) er der afgørende forskelle på priser for forsikringstagere, der henholdsvist er medlemmer og ikke-medlemmer af organisationer som giver rabat hos forsikringsselskaber.