Hvis du er som 66 procent af Comparos brugere har du ikke skirejsedækning i din rejseforsikring. Det bliver dyrt, hvis du tager på skiferie i næste uge og er uheldig – en simpel knæskade løber nemt op i 70.000 kroner, viser tal fra SOS International.

Af Nicklas Skovby, Comparo. Februar 2018

har du skirejsedækning i din rejseforsikring

Det er højsæson for skiskader – 28 procent af alle skiskader sker i uge 7  ifølge SOS International, som leverer rejseforsikringsservices til en lang række danske forsikringsselskaber, og er blandt de største aktører på rejseforsikringsmarkedet.

Men rigtig mange danskere har ikke engang en rejseforsikring –  ifølge brancheorganisationen Forsikring og Pension har hver fjerde dansker ikke en rejseforsikring. For de 25-40-årige er tallet oppe på hele 40 procent, som ikke har en rejseforsikring . Og blandt de af Comparos brugere som har en rejseforsikring, har kun cirka 36 procent tegnet skirejsedækning.

Det gennemsnitlige tal for kunder hos de selskaber, hvor man skal tegne skirejse som en tillægsdækning til sin almindelige rejseforsikring, er faktisk nede på 25 procent, som er dækket hvis de kommer til skade på løjperne.

Dertil kommer kunder som har tegnet en rejseforsikring, hos et selskab, hvor skirejse automatisk er inkluderet. Det bringer den samlede andel af Comparo-brugere med rejseforsikring der har skirejsedækning inkluderet, op på 36 procent.

Hvor mange af vores brugere der rent faktisk tager på skitur, ved vi selvfølgelig ikke. Måske er det lige akkurat de 36 procent af rejseforsikrede, der har en skirejsedækning, der tager afsted. Og så er alle, der bør være skirejse-dækket, dækket.

Men en ting ved vi: Rigtigt mange danskere har slet ikke styr på, hvad deres forsikring egentligt dækker. Og mange forsikringskunder bliver ubehageligt overraskede, når de står og skal bruge deres forsikring – de tror de er dækket for skader, som ikke er med i den forsikring de går og betaler for.

“Det, der typisk går galt for forsikringskunder, når det handler om skirejsedækning, er, at de ikke ved, at det er en dækning de skal købe oveni deres almindelige rejseforsikring. Derfor tror mange, at de er sikret, selvom de ikke er.”

Hvis du eller din familie skal afsted til sne, sol og vind i huen, så tag lige og tjek jeres rejseforsikring og find ud af, om I ordentligt dækket, så I kan få den hjælp I har brug for, hvis det går galt.

Det er for ærgerligt at gå ud fra I er dækket, og først opdage for sent, at det er I ikke.

“Rejseforsikring er ikke bare rejseforsikring. Ud over hvilke tillægsdækninger man tegner, er der forskel på kvaliteten af selskabernes serviceniveau. Det skal man huske, når man tegner sin forsikring – prisen er ikke alt, og en billig forsikring der ikke dækker det, man tror, er penge ud af vinduet.”

Hvornår er du dækket?

Hos de fleste forsikringsselskaber skal man tegne en særskilt skirejsedækning på sin rejseforsikring, Skirejsedækningen koster ekstra, fordi skadede skiturister udgør en af de absolut største udgifter for forsikringsselskaberne, på rejseforsikringsposten.

Enkelte forsikringsselskaber har skirejse inkluderet i den almindelige rejseforsikring.

For at få styr på om du er dækket, skal du gøre tre ting:

  • Tjek, at du har en rejseforsikring. Hos nogle selskaber, er den en del af din indboforsikring. Du kan også have en rejseforsikring knyttet til dit MasterCard – tjek dog, hvilke dækninger og betingelser der gælder i forbindelse med kortet.
  • Tjek, at den dækker skirejser.
  • Og tjek, at den dækker det land, du skal på skirejse til.

Hvis du er det mindste i tvivl, skal du kontakte dit forsikringsselskab og finde ud af, hvordan du er dækket.

Hvad sker der, hvis du ikke har skirejsedækning?

Hvis du ikke har skirejsedækning er du overladt til dig selv og dit blå sygesikringsskort, hvis du kommer til skade på skiferien.

Det blå sygesikringskort dækker kun den hjælp, det offentlige sundhedsvæsen i det land du kommer til skade i, leverer til sine egne borgere. Og da skisportssteder rundt omkring i Europa ofte benytter sig af privathospitaler og klinikker, og private redningstjenester, vil du ikke være dækket af det blå sygesikringskort, hvis det er dem der er på pletten, når du har brug for hjælp.

Det blå sygesikringsbevis dækker heller ikke hjemtransport til Danmark, fra det land du er kommet til skade i. Så hvis du lige skal bruge ni sæder i et rutefly for at komme hjem med dine brækkede lemmer, eller endda et ambulancefly, er det dine egne penge du skal have op af lommen…
Og så har vi slet ikke nævnt udgiften til at have en læge eller sygeplejerske ved din side, hvis det er gået helt galt.

Her er det du typisk vil få en regning for, i forbindelse med en skiskade, ifølge SOS International:

Faktaboks fra SOS International:

Udgifter ved simpel knæskade på skitur i Østrig:
• Redning i ”banan” til ambulance ved bunden af pisteområdet: 1.850 kr.
• Transport til hospital i Østrig: 8.150 kr.
• Akut operation uden indlæggelse: 34.000 kr.
• Transport til lufthavn:  3.800 kr.
• Flyrejse med alm. fly (tre sæder: to til patient + 1 til ledsager): 20.500 kr.
• Transport fra lufthavn og hjem: 2.800 kr.
• I alt:  71.100 kr

Og så er eksemplet endda et af de billigere skadeforløb uden helikopterredning, indlæggelse og ambulancefly. En helikopterredning kan koste 40.000 kr i sig selv, og hvis man har været meget uheldig og får brug for en ambulanceflyvning hjem fra alperne, kan flyveturen alene koste 200.000 kr. Er skiulykken sket i USA, løber ambulanceflyvningen let op i 1 mio. kr, hvis man skal arrangere den på egen hånd uden dækkende rejseforsikring.

Tag din rejseforsikring med på telefonen

Når du skal ud og rejse er det altid en god idé at have din rejseforsikring med, så du hurtigt kan finde ud af, hvordan du er dækket, selv om du står i en alpehytte i Østrig.

I stedet for at printe 30 sider ud, eller skulle logge på dit forsikringsselskabs hjemmeside fra udlandet, kan du, inden du rejser hjemmefra, bare downloade Comparos app til din telefon, og uploade din rejseforsikring. Det kan du gøre, ligegyldigt hvilket selskab du er kunde hos. Så har du altid din forsikring med i lommen, og hurtigt undersøge hvilke betingelser der gælder, hvis du får brug for det.

Meget mere om appen:

Læs mere her
Se videoen her
Download her
app-skærm med vælg forsikring
Nicklas Skovby, Comparo

Ha’ en god dag,

Nicklas,

Comparo

– dine forsikringer, lige ved hånden