Forsikringsselskaberne vil have flere kunder. Kunderne vil have overblik og styr på forsikringerne. Nu lancerer Comparo en app-baseret løsning, der gør alle glade(re).

København, 30. maj 2017.

Skriv dig op her – så får du besked når appen kommer 

Spørg den nærmeste voksne dansker om han eller hun har styr på sine forsikringer, og svaret vil sandsynligvis være et lettere opgivende skuldertræk. Forsikringer er kedelige, nødvendige onder, som de fleste kun tænker på, når det er strengt nødvendigt.

Spørg det nærmeste forsikringsselskab hvordan det går med toplinjen – altså øvelsen i at skaffe nye kunder til forretningen – og de fleste selskaber vil nok indrømme, at de ville ønske det var lidt nemmere at få hul igennem markedsføringsmuren, til nye kundeemner.

Derfor lancerer it-firmaet Comparo i 2017 en løsning, der gavner begge parter. Comparo har, siden firmaet startede i 2013, sammenlignet listepriser på bilforsikringer, så forbrugerne kunne få bedre priser. Men nu ændrer Comparo kurs:

”Der skal ske noget helt nyt. Vi har udviklet en løsning der ikke ligner noget, der danske forsikringsmarked har set før: En app, der lader brugerne samle alle husstandens forsikringspolicer digitalt, et sted. Og som, med et enkelt klik i appen, gør det muligt for brugeren at sende enkelte eller alle sine forsikringer i udbud, hos de forsikringsselskaber vi samarbejder med,” forklarer Morten Stengaard, administrerende direktør i Comparo.

I modsætning til den sammenligning af listepriser, Comparo hidtil har gjort sig i, fungerer den nye løsning sådan, at selskaberne skræddersyr et tilbud til den enkelte kundeprofil, og altså kan indlægge rabatter og kampagnetilbud fra tilbud til tilbud.

Udbudsplatform til personlige tilbud

Ambitionen er at matche kunder og selskaber på en måde, så kunderne får den rigtige pris og dækning. Selskaberne får adgang til en pulje af nye kundeemner, og kan vælge hvilke profiler de vil byde på. De oplysninger selskaberne ser, er tilstrækkelige til at kunne give et fornuftigt, detaljeret tilbud, men selskaberne vil ikke kunne kontakte emnerne, medmindre kunden accepterer at blive kontaktet. På den måde slipper kunderne for at have en masse sælgere i røret, og kan nøjes med en selektiv dialog, baseret på de tilbud, der er givet.

Det handler om at matche de rigtige kunder med de selskaber, der kan give dem det bedste tilbud. Og oveni give forsikringskunderne en helt ny brugeroplevelse. Kunderne er trætte af at blive kimet ned af forsikringssælgere. Og de vil gerne føle at de er ordentligt oplyst, før de taler med selskaberne, så de ikke føler de bliver bondefanget i røret. Selskaberne vil gerne have et ordentligt beslutningsgrundlag at give tilbud ud fra, i stedet for som i dag, bare at modtage ukvalificerede kundeemner fra tilfældige emneudbydere, der ikke rigtigt ved noget om de kundeemner, de sælger til selskaberne – eller om forsikringer,” siger Morten Stengaard.

 

 

Samlet adgang til familiens forsikringer

At der er behov for at få styr på forsikringerne, bekræftes af en undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Nordea i 2016([1]). Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea konkluderer, på baggrund af undersøgelsen, blandt andet at ”hver femte dansker aner ikke, hvad deres forsikringer koster, resten vurderer dem til at koste cirka halvdelen af den faktiske pris”. Derudover, viser undersøgelsen, er mange også forkert dækket, fordi de ikke regelmæssigt tjekker, om deres dækningsbehov har ændret sig.

”Nordeas undersøgelse stemmer overens med det vi hører fra forsikringskunderne. Derfor tror vi på, at vores app bliver et hit blandt brugerne. At få samlet alle sine forsikringer i en app, så alle de voksne i husstanden har adgang til deres forsikringer, vil være et kæmpe fremskridt – og en lettelse. Alle får overblik over, hvordan familien er dækket. Man slipper for, som i dag, enten at skulle grave rundt i gamle ringbind, for at finde ud af om man har dækning for en tandskade, eller at skulle få sin ægtefælle til at logge på selskabets hjemmeside for at se forsikringsaftalen, fordi forsikringen står i hendes navn, og man derfor ikke selv kan få adgang til den. Det holder jo ikke i 2017. Branchen og forbrugerne sukker efter digitaliseringsløsninger i finanssektoren, og forsikringsbranchens svar på MobilePay har mildest talt ladet vente på sig. Vi tror på, at Comparo er et godt bud på, at revolutionere forsikringsområdet både i Danmark og senere også internationalt,” slutter Morten Stengaard.

 

Appen vil kunne downloades fra App Store og Google Play når den bliver frigivet senere i år.

Indtil da kan man tilmelde sig og få besked, når der sker noget, på app.comparo.dk

[1] https://www.nordea.com/da/press-and-news/nyheder-og-pressemeddelelser/news-local-dk/2016/2017-01-23-ingen-styr-paa-forsikringerne.html